Ombetrækning af spisebordsstole

Ombetrækning af spisebordsstole

Vi ombetrækker og ompolstrer spisebordsstole

Ombetrækning af spisebordsstole er en opgave vi kan klare på vores værksted i København. Uanset om du har en designer stol eller et arvestykke, så kan vi hjælpe dig med at få dine spisestole ombetrukket og ompolstret. Vi klare både de spisebordsstole der er traditionelt opbygget med fjedre og blår. Dem der har møbelfjedre og også de mere modernede der er opbygget i skum. Vi udfører det arbejde der skal til, for at din spisebordsstole bliver som nye igen, så du kan glæde dig over resultatet mange år frem i tiden.

Stof eller læder til ombetrækning af dine spisebordsstole

Vi tilbyder et bredt udvalg af møbelstoffer og læder, så du kan vælge det, der passer bedst til din stil og behov. Vi guider der naturligvis gennem processen og hjælper dig med dit valg, således at resultatet beliver bedst muligt.

Sådan får du dine spisebordsstole til at se nye ud igen

Der findes et utal af forskellige spisebordsstole. Vi har gennem årene sat mange forskellige spisebordsstole i stand.  Mere end nogenside giver genbrug god mening. Det gælder også når du vil genbruge dine spisebordsstole. Vi kan renovere hele stolen og er den gået i stykker og trænger til en reparation, så er det også en opgave vi kan hjælpe dig med. Ud over at vi kan sætte nyt stof eller læder på dine spisebordsstole, så kan vi også renovere træet. Vil du have dine stole sæbebehandlet, oliebehandlet, lakeret eller malet – så er det løsninger vi kan hjælpe dig med.

 

Materialerne til ombetrækning af spisebordsstole

Alt efter hvilken stoletype vi ombetrækker, bruger vi forskellige materialer i opbygningen. Stolene kan være med fjedre og naturmaterialer som blår, krølhår, bomuldsvat. Alt skum vi bruger i stolene er oeko-tex mærket koldskum.  Når stolene er bygget op, skal de polstres med enten møbelstof eller læder. Og her er der utrolig mange valgmuligheder.  Her er bl.a. uldstof, bomuld, hør, trevira, polyester og stoffer hvor fibrene er blandet.  De forskellige stoftyper har forskellige fordele og ulemper. Vi hjælper dig selvfølgelig i dit valg. I læder er der overordnet 3 grundtyper – anilin læder, semi anilinlæder og dækfarvet læder. Også her er der fordele og ulemper ved de forskellige typer læder. Vi guider dig, så du får det bedste valg, der passer til dine stole.

Inspiration til ombetrækning af spisebordsstole

Herunder er eksempler på forskellige spisebordsstole der har været forbi vores møbelværksted i København. Måske kan du blive inspireret til hvordan din stole skal se ud. Måske er er der ikke lige stole magen til dine, på billederne. Men vi kan sagtens hjælpe dig alligevel!

Pris på ombetrækning af spisebordsstole

Prisen på ombetrækning af spisebordsstole afhænger af hvilken type stol det er, samt hvilken stand de er i. Derfor skal du sende nogle billeder til os på mail, vi vil gerne se billeder af stolene fra flere vinkler – også nedefra. Du må også meget gerne fortælle om du vil have dem ombetrukket i møbelstof eller læder.
Vi har også brug for dit telefonnummer, hvis vi har nogle opfølgenden spørgsmål. Så kigger vi på det og vender tilbage til dig. Du er også velkommen til at besøge os på værkstedet, så vi kan snakke om mulighederne.

 

polstring af spisebordsstole
Ombetrækning af bøg spisebordsstole med blå Hallingdal fra Kvadrat

spisebordsstole med høj ryg

Genbrug er godt og hvorfor også kassere gode stole bare fordi stoffet er blevet slidt. Her har spisebordsstolene fået en flot blå farve på sæderne, som står flot til det lyse bøgetræ.

Ombetrækning af øreklapstol med fjedre i sædet

Ombetrækning af DUBA stol

Smuk palisander stol fra DUBA, ombetrukket med semi anilin læder Savanne fra Sørensen Læder

Polstret spisebordsstole med fjedre

2 gamle polstrede spisebordsstole med gammeldags fjedre i sædet. Ompolstret med mønstret stof dess. 1254

ompolstring af læder stol

ombetrækning af læder stol

En slidt gammel læder stol er her ompolstret med nyt læder og monteret med pyntesøm. En stol der nu igen kan holde til mange generationer.

Ombetrækning af spisebordsstole i grøn Hallingdal

Farver betyder noget

Det giver et helt andet udtryk når vi ompolstre stole i friske farver som for eksempel denne flotte grønne Hallingdal. Vi har møbelstoffer i alle farver og kan polstre dine spisebordsstole i lige den farve du bedst kan lide.

Hepplewhite stole ombetrækkes

ombetrækning af Hepplewhite stole

Stenhof fra Danish Art Weaving er et elegant stribet uldstof som passer godt til ombetrækning af Hepplewhite stole. Stenhof findes i flere flotte farver.

polstring af sæder på spisestole med flot klar blå Hallingdal fra Kvadrat

Klare farver

Hvis du godt kan lide klare farver og slidstærkt stof, så kan stoffet Hallingdal fra Kvadrat være et rigtig godt bud. Her er stolene ombetrukket med en flot klar blå farve. Naturligvis også med nyt oeko-tex mærket koldskum.

træsort og farvevalg

Træsorten på dine stole kan også være en retningslinje for valget at det nye stof. Til det lyse egetræ på Erik Bucks stol model 89 er her valgt en fin blålig farve.

mørkbejdsede spisebordsstole ombetrukket med grå-brun Hallingdal

Mørkt træ

Her er samme Erik Buck stol, men i mørkbejdset. Valget er her en mere neutral løsning med en grå-brun farve.

stol ompolstret med Sanderson stof Oriental Poppy

Ombetrækning med Sanderson

Sanderson har en kæmpe kollektion af smukke stoffer. Her er salon stolen betrukket med Oriental Poppy, som bare passer rigtig fint til lige netop denne stol.

Du kan se mere om Sandersons møbelstoffer her

Jacob Kjær pariser stole ompolstret med hestehår

Jacob Kjær Pariser stole

Jacob Kjær designede denne stole model til verdensudstillingen i Paris i 1937. Stolene er blevet ompolstret, de er opbygget med gammeldags facon. Dernæst er der monteret hestehår i brunlige farver med en stribet effekt  og afslutningen mod benene har en keder i lys brun læder. En virkelig smuk stol.

nyt møbelstof på stole printet med flamingoer.

Møbelstof med flamingo print

Det behøver ikke at være kedeligt at vælge stof. Her har de flotte gamle hvide stole fået nyt stof i farven Royal blue med masser af flamingoer på.

Limning og ombetrækning af spisebordsstole

Spisebordsstol med tremmeryg

Vi klarer både limning og ombetrækning af spisebordsstole på vores værksted.

nye hynder til Knoll Wire 420 stole

Hynder til Knoll Wire 420

Kunden var lidt træt af den syning som midt i den originale hynde til Knoll Wire stol model 420, designet af Harry Bertoia – for det er en ren “krumme samler”. Syningen er der for at give hynden den facon der er i sædet og ryggen. Alligevel kunne vi løse problemet ved at lave nye facon syede hynder uden midtersyningen. Vi synes selv resultatet blev ret flot.

Istandsættelse af spisebordsstole. Limning, afslibning og lakering. Samt ompolstring af sæder med møbelstof designet af Nanna Ditzel

Lakerede spisebordsstole

Spisebordsstole som både er blevet limet, afslebet og lakeret med ny klar lak. Sæderne er ompolstret med nyt skum og slidstærkt møbelstof Hallingdal designet af Nanna Ditzel for Kvadrat

spisestuestole ombetrukket med klassisk stilstof

Klassisk stilstof

Hvide spisestuestole limet, ombetrukket med nyt skum og monteret med klassisk stilstof.

limning og polstring af spisestuestole

stole limes og ombetrækkes

De her spisebordsstole kom ind i flere dele. Men vi fik repareret dem. Det gamle stof og skum blev fjernet. Dernæst har vi polstret stolene med nyt OEKO-TEX® koldskum og stof Hallingdal 65 fra Kvadrat.
Se farverne på Hallingdal 65 her

Ombetrækning af mahogni spisebordsstole med stilstof

Mahogni spisebordsstole

Mahogni er ædeltræ og det er faktisk svært at erstatte med nye møbler i samme kvalitet. Derudover er det bæredygtigt at genbruge eksistende stole, for det reducere affaldsmængden og behovet for at fremstille nye møbler, hvilket er godt for miljøet.  Og hvorfor også udskifte stolene når man har så smukke stole. Stolen er ompolstret, sæderne har fået nyt OEKO-TEX®-certificeret koldskum og så er de polstret med et smukt stribet stilstof.

ombetrækning af Farstrup Spisebordsstole model 256

Genbrug med genbrug

Disse gamle Farstrup spisebordsstole model 256 passer til resten af kundens møblement. Og når man er glad for møblerne er der ingen grund til at udskifte dem. Vi har slebet og sæbebehandlet træet. Spisebordsstolene har desuden fået nyt koldskum og så er de polstret med stof Margrethe som er vævet med 70% genanvendt uld. Det er genbrug med genbrug.

Ompolstring af Møller stole med læder.

Møller stole model 79

Disse elegante Møller stole model 79, har vi ompolstret med læder SAVANNE®  i farven sort. SAVANNE® er en naturlig fuldnarvet semi anilin læder med synlige porer på den glatte overflade. Den har også en blød berøring og følelse, der gør den yderst behagelig. Som semianilin har overfladen en speciel finish, der hjælper med at beskytte den mod pletter og udsættelse for lys. SAVANNE-kollektion® har modtaget LEATHER STANDARD by OEKO-TEX-certificeringen®.

ompolstring af antikke salonstole

ompolstring af antikke salonstole

Vi ompolstrer traditionelle og antikke møbler som fx. denne salonstol. Det er tit arvestykker vi har med at gøre og selvom stolene har været i familen i rigtig mange år – kan de godt friskes lidt op med et flot stof som fx. Riff fra Ludvig Svensson.

nyt stof på sæder til Niels Jørgen Haugesen String Chair

Niels Jørgen Haugesen - String Chair

Niels Jørgen Haugesen blev først udlært møbelsnedker og sindenhen møbelarkitekt.  Fra 1966 var han ansat hos Arne Jacobsen inden han i 1971 åbnede egen tegnestue. Niels Jørgen Haugesen har vundet flere priser for sine design. Og han fik tildelt livslang ydelse i 1998 fra Statens Kunstfonds Legat.

Her har vi ombetrukket sæderne på et par af hans stole der hedder “String Chair”, stolene blev produceret hos Tranekær Furniture.

Tranekær Furniture startede produktionen i en tidligere lagerbygning på Tranekær Gods på Langeland. Firmaet var specielt kendt for deres sofaborde med mosaik mønstre. Firmaet blev fusioneret med Carl Hansen & Søn, som dog valgte at lukke produktionsstedet på Langeland 2007.

Sæderne har vi betrukket med flot orange Hallingdal.

Ombetrækning af stole med Nanna Ditzels møbelstof Hallingdal

Godt valg til spisebordsstole

Nanna Ditzel var en dansk designer kendt for sin innovative og eksperimenterende tilgang til design. Hendes arbejde spænder vist fra møbler, tekstiler, smykker og keramik.

I 1965 skabte hun møbelstoffet Hallingdal for det danske textilfirma Kvadrat. 
Nanna Ditzel ønskede at skabe et slidstærkt og alsidigt møbelstof, som kunne bruges i både prisvate hjem og i offentlige rum. Designer afspejler hendes sans for funktionalitet, farve og tidsløs astetik. Og det er virkelig tidsløst – for her så mange år efter er stoffet stadig utrolig populært.

Hallingdal er lavet af en blanding af uld og viskose. Ulden tilføjer varme, holdbarhed og elasticitet og viscosen giver en glat overflade og forbedrer farvegengivelsen. Hallingdal har en utrolig høj slidstyrke på 100.000 Martindale.

Hallingdal var Kvadrats første textil og det markerede starten på Kvadrats succes som en af verdens førende inden for møbeltextiler.

Hallingdal er blevet brugt af nogle af verdens mest berødte møbeldesignere, herunder Hans J. Wegner, Arne Jacobsen og Verner Panton. Og rigtig mange af vores kunder kan også godt lide Hallingdal.

Her er vi betrukket sæderne på disse spisebordsstole med farve 180 – nok det mest populære farvevalg hos vores kunder. 

Naver stole ombetrukket med slidstærkt møbelstof

Naver stole med slidstærkt møbelstof

Spisebordsstole fra Naver Collection ombetrukket med slidstærkt stof fra Kvadrat.

Og hvornår er et stof så slidstærkt ? Man måler typisk slidstyrken ved at bruge en martindale-test. Ved denne test udsættes stoffet for gentagne friktioner ved hjælp af en maskine, som simulerer slid fra daglig brug. Resultatet viser antallet af slidcyklusser, som stoffet kan tåle, før det viser synlige tegn på slitage.

Under 10.000 Martindale: Egnet til let brug, f.eks. dekorative puder eller gardiner.
10.000-15.000 Martindale: Velegnet til hjemmebrug på møbler med lav daglig belastning.
15.000-25.000 Martindale: God til almindelige møbler i hjemmet med moderat brug.
25.000-50.000 Martindale: Velegnet til intensiv brug, herunder i hjem med høj aktivitet eller lettere kommercielt brug.
Over 50.000 Martindale: Egnet til tungt kommercielt brug, f.eks. i offentlige rum, kontorer eller transport.

Møbelstoffet Hallingdal fra Kvadrat har en martindale test på 100.000.  Så det må i den grad siges at være et slidstærkt møbelstof.

 

ombetrækning af stole med hestehår

ompolstring med hestehår

Hestehår har i århundrede været et eftertragtet materiale inden for møbelpolstring. Det er kendt for sin holdbarhed. Det her en naturlig æstetik og det tilføjer elegance og luksus til en stol som her. Denne stol er bygget op med gammeldags facon i naturmaterialer og er tilsidst monteret med det smukke sorte hestehår.

Vi har hestehår i flere farver og mønstre.

Ombetrækning af spisebordsstole med læderlook

Bliver der spildt ofte ?

Helt modsat hestehårs elegance er plastik eller som det også kaldes læderlook. Men det kan give god mening hvis man erkender at det nok bliver spildt lidt for ofte på sædet, for så er plastik / læderlook meget taknemmeligt. Det er lige til at tørre op.
Materialet findes i rigtig mange kvaliteter, og der er også kvaliteter hvor der kan være lidt svært at se om det er læderlook – eller rent faktisk ægte læder.

Her er det højryggede spisebordsstole designet at Niels Kofoed, model Eva. Stolene er designet helt tilbage i 1964.

runde sæder til spisebordsstole ompolstret

Runde stolesæder

Stolesæder til spisestole kommer i mange størrelser og faconner. Har har vi ompolstret runde sæder med nyt koldskum og så helt klassisk Hallingdal i koksgrå.

Spisebordsstole med fletryg og lædersæde

Før billede af stole

Gamle palisander stole som både trænger til en total renovering. Både i træværk, nyt fransk flet i ryggen og en ny polstring på sæderne.

istandsættelse af palisander spisebordsstole med flet ryg og lædersæder

Efter billede af stole

Så fik vi sat skik på de gamle smukke palisander spisebordsstole. Træværket er limet, slebet og lakeret. Der er blevet monteret  ny maskinflettet fransk rørflet i ryggen og så er sæderne ompolstret med anilin læder Soave i farven nougat.

spisebordsstole med pyntesøm

stole med pyntesøm

En smuk afslutning rundt i kanten på sædet af en stol kan fx. være med pyntesøm som disse spisebordsstole har. Vi har forskellige pyntesøm, både i størrelse og udseende.

total istandsættelse af spisebordsstole. Ombetrækning med hestehårs betræk

Polstring med natur materialer

Disse spisebordsstole har vi først slebet, bejdset og lakeret. Dernæst er de polstret med naturmaterialer.  Polstring med naturmaterialer har været brugt i århundreder og vi bruger stadig naturmaterialerne i dag.
Fordelen ved naturmaterialerne er at de ekstremt slidstærke og derfor har en lang levetid, men også at materialerne er biologisk nedbrydelige. Naturmaterialerne tillader luftcirkulation, hvilket hjælper med at regulere temperaturen og forhindre fugt og lugt i at ophobe sig.
Som afslutning er disse sæder polstret med hestehår som også er et naturmateriale. Hestehår er et naturligt biprodukt, der er biologisk nedbrydeligt og som har minimal miljø påvirkning.

Møbler betrukket med hestehår kræver kun minimal pleje. Regelmæssig støvsugning og beskyttelse mod direkte sollys er nok til at bevare materialet6s kvalitet.

Peter Hvidt og Orla Mølgaard-Nielsen stole fra Søborg Møbelfabrik

Peter Hvidt og Orla Mølgaard-Nielsen

I 1944 oprettede de 2 arkitekter Peter Hvidt og Orla-Mølgaard-Nielsen arkitektfirmaet Hvidt & Mølgaard. De arbejdede sammen med en række danske firmaer, og i 1956 tegnede de denne teaktræs stol model 316 for Søborg Møbelfabrik.

Vi har polstret den med uldstof Island farve 16 som er en elegant lys beige farve.

stolesæder ombetrukket med microfiber møbelstof

stolesæder med microfiber stof

Microfiber møbelstof som fx. Dinamica er et populært valg. Især på grund af de mange praktiske egenskaber. Materialer er fremstillet af ultrafine syntetiske fibre, typisk polyefter eller polyami De fleste typer microfiber stof har en meget høj matindale . Derudover er det dejligt blødt røre ved, så er du overhovdet ikke til uldstoffer fordi du synes de kradser, så kunne et microfiber stof være et godt valg. Microfiber stofferne er naturligt vandafvisende, forbi fibrene er vævet så tæt, at væsker ikke så nemt trænger igennen. Det gør det lettere at rengøre hvis du har spildt, da du kan nå at tørre væskderne op med en klud inden de absorberes.

Mikrofiber er et syntetisk materiale, hvilket betyder, at det ikke er biologisk nedbrydeligt. Men fordi det er slidstærkt og har en lang levetid, kan det anses som et mere bæredygtigt valg på lang sigt i forhold til tekstiler, der hurtigt skal udskiftes.

omforandring af spisebordsstole

Omforandring af spisebordsstle

Spisebordstole omforandret fra et flettet sæde til et polstret sæde med koldskum og slidstærkt møbelstof Hallingdal i lys beige.

ombetrækning af retro spisebordsstole

Ombetrækning af Erik Buck spisebordsstole

Klassisk Erik Buck spisebordsstol ompolstret med orange Hallingdal.

ompolstring af spisebordsstole med fjedre i sædet. polstring med hestehår og naturmaterialer

Ompolstring med fjedre og hestehår

Gammel stol med lille intarsia mønster i stoleryggen. Sædet er med fjedre og naturmaterialer som blår og krølhår. Omrettet og ombetrukket med sort hestehår.

maling og ompolstring af spisebordsstole

Maling og ompolstring

Spisebordsstole malet hvide og betrukket med turkis Hallingdal.

ombetrækning af stole med læder og pyntesøm

ombetrækning og pyntesøm

Ombetrækning af gamle egetræs stole med læder og pyntesøm i både sæde og ryg.

ombetrækning med semi anilin læder

Erik Buck model 89

Ombetrækning af Erik Buck stol model 89 med læder Savanne fra Sørensen Læder.

gamle smukke stole med udskæringer og møeblfjedre ombetrækkes

næsten royal

Udskæringerne på stoleryggen ligner næste en krone og får stolen til at se helt royal ud. Vi fik renoveret og ombetrukket stolen efter den desværre havde været udsat for en vandskade.

Spisebordsstole ombetrukket med uldstof med mønster flora

Ompolstring af gamle stole i barok stil

Disse gamle stole i barok stil har vi ompolstret med uldstof Flora. Stolene er opbygget med gameldags facon af blår og krølhår. Som afslutning på stoffet er der monteret flotte pyntesøm.

ompolstring af stole med prikket møbelstof Snowball

stole med prikker

Lidt sjovt må det også godt være engang imellem. Man kan da kun blive i godt humør af disse spisebordsstole som er betrukket med møbelstof med stor “prikker” – eller snebolde. For stoffet hedder Snowball.

ombetrækning af spiseborsstole fra Lysberg, Hansen og Therp

Lysberg, Hansen og Therp

Lysberg, Hansen og Therp var en dansk møbelfabrik og møbelforretning. Det var en eklusiv forretning, og de stod blandt andet også for total indretninger både af private hjem, hoteller og meget mere. De var kongelige hofleverandøre i både Danmark og Sverige og I 1967 stof de bl.a. for dekorationen til Prinsesse Margrethe og Henrik de Laborde de Montpezats bryllup.

Lysberg, Hansen og Therp eksisterer ikke mere, men vi får heldigvis ind i mellem møbler ind som enten er produceret af eller købt hos dem.
Her er det nogle spisebordsstole med fransk rørflet i ryggen som vi har ombetrukket.

Ombetrækning af spisebordsstole fra Nova Møbler

Nova møbler

Retro spisebordsstole fra Nova Møbler, formegentlig fra 1960’erne. Ompolstret med nyt Oeko-Tex mærket koldskum og slidstærkt møbelstof Margrethe. 
Margrethe væves af 70% genbrugsuld. Det kan være tiloversbleven materiale fra konfektionsfremstilling eller andre uldprodukter, der genanvendes. At producerer 1 kilo genanvendt uld genererer bare 0.5 kg kuldioxid. Det er positiv miljøpåvirkning takket være mindre vandforbrug, energi og lavere CO2-påvirkning. Samtidig er stoffet utroligt slidstærkt og holder længe….det er ren win-win hvis du vælger dette stof til dine møbler

ombetrækning af syret egetræs spisebordsstole

Syret egetræs møbler

Der er ikke længere nogle møbelfabrikker i Danmark der producere møbler i syret egetræ. Det var eller ret populært i 50’erne og frem til 70’erne. Møblerne holder dog stadig, for det er møbler med gods i og møbler der lavet med henblik på at de skal holde. Ofte har vores kunder både spisebord, vitrine, skænk og måske også sofagruppe i syret egetræ, så derfor giver det god mening at ombetrække møblerner i stedet for at udskifte det hele. Her har vi ombetrukket stolene med møbelstof Island, som findes i flere forskellige farver.

mahogni spisebordsstole limning og polstring

Mahogni spisebordsstole

2 gamle mahogni stole med flotte udskæringer i rygge. Stolene er blevet limet og så har vi lavet en ny bund i sædet inden de er betrukket med nyt møbelstof.

syning af nyt aftageligt betræk til spisebordsstole

Nyt aftageligt betræk til spisebordsstole.

Det gamle aftagelige betræk til disse spisebordsstole var blevet slidt og kedeligt at se på. Vi har syet nyt aftageligt betræk med lynlås og velco.

ombetrækning af spisebordsstole med olmerdug og pyntesøm

Stribet olmerdug

Disse spisebordsstole er ombetrukket med klassisk grøn stribet olmerdug. Olmerdug findes i flere farver, men de mest almindelige er nok de grønne og de rødstribede.

lakering og ombetrækning af spisebordsstole

Møbelstof Diplomat

Disse stole var arvestykker og efter mange års brug, trængte de til en opdatering. Kunden ønskede ikke den store forandring. Så vi har slebet og lakeret stolene, og så er de ombetrukket med stof Diplomat fra Danish Art Weaving. Et flot klassisk møbelstof bestående at 70% uldkamgarn, 24% polyester g 6% bomuld.

Se mere om møbelstof fra Danish Art Weaving her

spisebordsstole betrukket med møbelstof Node

Ompolstring af antikke møbler

De her gamle antikke stole med fjedre i sædet er ompolstret på helt samme måde som dengang de blev produceret. Sæderne er bygget op med fjedre og dernæst naturmaterialer som blår og krølhår. Afslutningsvis er sæderne polstret med møbelstof Node fra Svenske Ludvig Svensson. Stoffet er et nyere stof, som både er moderne og klassisk, og så kan være ret smukt på gamle møbler som her.

nye gjorde på spisebordsstole

nye gjorde

Montering af nye naturfarvede gjorde på aftagelige sæder til spisebordsstole

ombetrækning af spisebordsstole med gammeldags facon

Polstring med naturmaterialer

Gammelt håndværk og traditionel polstring med naturmaterialer. Stole som disse skal polstres som man har gjort i 100 vis af år, med naturmaterialer som blår og krølhår. Det er håndværk og håndarbejde der holder.

ombetrækning af spisebordsstole med stilstof

Afslutning med møbelstof

Når stolene er ompolstret med de rigtige materialer og håndværksmæssigt korrekt, skal de monteres som en afslutning med enten møbelstof eller læder. Her er der algt et stilstof med et lille deskret mønster som passer godt til stolene.

spisebordsstole slebet og oliebehandlet og ombetrukket med sort møbelstof

oliebehandlede spisebordsstole

Disse Erik Buck spisebordsstole har vi slebet og oliebehandlet inden de er ombetrukket med nyt møbelstof i uld.

spisebordsstole repareres og ombetrækkes

spisebordsstole repareres

Inden sæderne på disse stole kunne polstres, var det nødvendigt at reparere sæderammerne. Men det blev klaret på vores snedkerværksted. Og med det fixet, kunne vi polstre stolene med stof fra JAB

ombetrækning af stolesæder

opfriskning

Når man bare er rigtig glad for det stof man engang har valgt, er det godt et der blev indkøbt rigeligt – så det er samme udseende, bare i en frisk udgave.

Ombetrækning af Ib Kofoed-Larsen spisebordsstole

Ib Kofoed-Larsen stole

Ib Kofoed-Larsen spisebordsstole ombetrukket med uldstof Moss – og naturligvis også med nyt oeko-tex certificeret koldskum.

montering af nye gjorde på stolesæder

udskiftning af gjorde

Udskiftning af naturfarvede gjorde på sædet af spisebordsstole.

ombetrækning af spisebordsstole med stof Hallingdal og med pyntesøm

ombetrækning af spisebordsstole

Der er masskere af billedeskærer arbejde på ryggen af disse spisebordsstole, som har været i familien i rigtig mange år. Nu har de fået nyt skum og møbelstof i sædet og er klar til endnu flere års brug.

stole med nye sorte gjorde

nye sorte gjorde

Limning af spisebordsstole og montering af nye sorte gjorde.

ombetrækning af spisebordsstole med rund ryg

spisestol med rund ryg

Spisebordsstole med rund ryg, ombetrukket med nyt skum og møbelstof. Herning/Island findes i flere farver.

elegant spisebordsstol ombetrukket med sort læder

elegant spisebordsstol

Til de her spisebordsstole er sort læder dete helt rigtig til en ombetrækning. Det er virkelig en elegant spisebordsstol.

ombetrækning og renovering af stole tegnet af M.G. Bindesbøll

M.G. Bindesbøll

Vi har forsigtigt renset træet og så er den ene betrukket med stof Blans ensfarvet 01-140 indigo og den anden med Blans ensfarvet 01-151 flaskegrøn.
Iflg. vores kunde er møblerne fra første halvdel af 1800 tallet. Hvilket passer godt med det vi har fundet ud af. Vi tror nemlig at møblerne er designet af M.G. Bindesbøll (1800-1856)
– ham der bl.a. tegnede Torvaldsens museum. I et gammelt Antik og Autktion, samt hos Bruun Rasmussen har vi nemlig set billeder af møbler i samme stil. Bindesbøll har tegnet møblerne ud fra et pompejansk forbillede og de er udført i Danmark.
ombetrækning af stolesæder med møbelstof fra Kjellerup Væveri

Langeland fra Kjellerup Væveri

Ombetrækning af sæder til spisebordsstole med møbelstof Langeland fra Kjellerup Væveri. Kjellerup Væveri er Danmarks sidste textil væveri og de væver flere flotte designs både stribede og ensfarvede som er velegnet til ombetrækning af spisebordsstole.

Se mere om Kjellerup Væveri her

ombetrækning med naturmaterialer som blår og krølhår

Jaali fra Kvadrat

Jaali er et smukt uldstof designet af Doshi Levien og produceret af Kvadrat. Stoffet finde i flere flotte farver og har et lille diskret mønster og tekstur. Set på nært hold afslører den et fint netlignende gitter af sekskantede former. Men set på afstand får dette mønster udtryk som en tekstureret struktur.  Jaali er opkaldt efter det hindi-ord for net eller gitter og er konstrueret med to ensfarvede garner.
Et møbeltextil der er rigtig flot til ombetrækning af spisebordsstole – uanset om det er de modernede stole eller ældre stole som disse.
Jaali væves i Norge og har dokumentation for bærerdygtighed: EU-miljømærket, Greenguard Gold, HPD, EPD

ombetrækning med møbelstof Node

Node elegant møbelstof med lille mønster

Spisebordsstole limet og monteret med nye filtsøm. Sæderne er ombetrukket med elegant møbelstof Node. Node har en vævning med diagonale linjer som giver en speciel struktur i stoffet. Elegant fordi det på afstand virker ensfarvet, men alligevel sker der noget i stoffet rent visuelt med naturlige knudepunkter i mønstret som giver skugger og reflektioner. Igen et flot møbelstof som er egnet til ompolstring af både nyerere, klassiske og ældre spisebordsbordsstole.
Node er vævet i Sverige og har følgende certifikater: Möbelfakta KLAR; EU-Blomsten, MED – B (IMO), OEKO-TEX® STANDARD 100

Ombetrækning af spisebordsstole med antik læder

antik læder

Gamle spisebordsstole ombetrukket med læder som har et vintage antik look der passer til stolene. 

ombetrækning af stole med blå Olmerdug

Blå Olmerdug

Vi skulle finde et nyt stof til disse spisebordsstole som lignede det gamle – valget blev helt klassisk stribet blå olmerdug design Hesselø. Hesselø er vævet med 70% uld og 30% viscose, og findes i flere farver – både i stribet og ensfarvet.

Spisebordsstole model 170 fra Haslev Møbelsnedkeri, ombetrækning nyt skum og stof Margrethe med genbrugsuld

Haslev Møbelsnedkeri

Spisebordsstole model 170 fra Haslev Møbelsnedkeri ombetrukket. Nyt Oeko-Tex koldskum og møbelstof Margrethe.

Ombetrækning af stole med slidstærkt møbelstof

Slidstærkt møbelstof

Farvenuancen er stadig blå. Men før var stolene betrukket med microfiber stof, nu fik de nyt okoe-tex mærket koldskum og så uldstof Hallingdal fra Kvadrat.
Uld er et naturligt og vedvarende materiale, der vokser uden skrappe kemikalier. Kvadrat prioriterer dyrevelfærd og køber kun certificeret mulesing-uld. Kvadrats tekstiler er fremstillet af garn af højeste kvalitet fra New Zealand og Australien og lokalt fremskaffet uld fra Storbritannien og Norge. Ved at omfavne lokale indkøb reducerer Kvadrat emissioner og forbedrer sporbarheden.

flotte spisebordsstole repareret og ombetrukket med stilstof og pyntesøm

Egetræs spisebordsstole

3 gamle egetræsstole. Sæderne har fået nyt krydsfiner i bunden inden de er blevet ombetrukket med pyntesøm og rødt stof med et lille mønster.

elegante spisebordsstole med god siddekomfort ombetrukket.

god siddekomfort

Skønne gamle spisebordsstole med rigtig god siddekomfort. Ombetrukket med gyldent møbelstof, afsluttet mod kan med en mathende agraman.

valg af møbelstof til ombetrækning er et vigtig valg.

stofvalget gør en forskel

Valget st stof og farve kan gøre en stor forskel for udseende på møbler. Disse retro spisebordsstole er ompolstret med stof Hallingdal i en farve hvor blå og grøn er mixet. 

gamle stole der er gået i arv i familien, her ompolstret med stof Jaali fra Kvadrat.

Salonstole der går i arv

Disse 2 salonstole er arvestykker fra familien. Valget af stof blev Jaali i en rigtg smuk farve. Sæderne er bygget op med facon i naturmaterialer som blår og krølhår.

Stole fra Københavns Universitet ombetrukket med stof Hallingdal fra Kvadrat.

Københavns Universitet

Gode gedine dansk producerede stole til Københavns Universitet ombetrukket med stof Hallingdal 

ombetrækning med Oeko-tex certificeret koldskum

Oeko-Tex koldskum

Når vi ombetrækker spisebordsstole hvor der er anvendt skum, bruger vi altid OEKO-TEX® mærket koldskum. Koldskum er højelastisk skum, som giver god fast siddekomfort og rygstøtte.

Syret egetræs spisebordsstole ombetrukket med rød olmerdug med rapport.

Rød olmerdug med rapport

Når et møbelstof har en rapport, betyder det at det er en gentagelse af mønstret i stoffet. Som fx. det her stibede Olmerdug som har en rapport hvor der er striber i midten og så ensfarvet i hver side. Og når vi ruller sådan et stof ud vil der være flere rapporter. Vi skal så klippe det og montere det når vi betrækker stolene, således at det bliver ens på alle stolene.

Johannes Andersen spisebordsstol model Sonja fra Vamo i Sønderborg. Sæde ombetrukket med sort læder

Johannes Andersen "Sonja"

Spisebordsstol model Sonja, designet af Johannes Andersen for Vamo i Sønderborg i 1950’erne/6o’erne.  Sædet er blevet ombetrukket med nyt sort læder.

Ombetrækning af Erik Buck spisebordsstole

Erik Buck (Buch) spisebordsstole.

Tidsløse og gode spisebordsstole designet at Erik Buck i 1960’erne. Fremstillet hos O.D. Møbler. Ombetrukket med stof Margrethe.

Se mere om Erik Buck her

ombetrækning af spisebordsstole med stribet stof

ombetrækning med striber

Ved ombetrækning af spisestuestole kan vi også polstre med stribede stoffer på. Det kan både være smalle striber, brede striber, meget farverige striber – eller som her klassiske striber i dæmpede farver. 

Flamingo er en stol designet af Thea Leonhard, produceret his Nässjö Stolfabrik

"Flamingo" designet af Thea Leonhard

Thea Leonhard tegnede denne stol “Flamingo# i 1954-55 og stolen blev udstillet på H55 i Helsinborg i 1955.  H55 var en international udstilling for arkitektur, boliger, design og industrielle produkter.
Stolen blev produceret af Nässjö Stolfabrik i Sverige.
Vi har ombetrukket sædet med stof Hallingdal som er designet af Nanna Ditzel.

ombetrækning af spisestole

hvis man er glad for det man har

Det er ikke altid vores kunder vil have noget nyt. Så hvis man er glad for det man har, forsøger vi selvfølgelig at finde noget der matcher – så der er ikke det store skift i udseende på disse stole, men de blev helt klart bedre at sidde på med den nye polstring. 

ombetrækning af grønne spisebordsstole

Ombetrækning af spisebordsstole fra grøn til grøn

Grønt er godt for øjnenen skrev H.C. Andersen i Den grimme ælling. Det synes vi også det er,  og der findes så mange smukke grønne farver. Her har vi fundet en ny grøn farve til at ombetrække disse spisebordsstole med. Stoffet er Ally fra Svenske Ludvig Svensson. Stoffet er vævet af norsk fåreuld med focus på selve materialets enkelhed. Stoffet er garnfarvet og har et lille mønster i vævningen.  Et smukt stof der findes i mange flotte farver.

Total istandsættelse af spisebordsstole

Total istandsættelse

Vi har limet disse spisebordsstole De er blevet slebet og sæbebehandlet. Og til sidste har vi ompolstret sæderne med nyt oeko-tex koldskum og slidstærkt møbelstof Hallingdal fra Kvadrat.

stole ombetrukket med møbelstof med fugle

Møbelstof med fugle - 1

Total istandsættelse af salonstole med fjedre i sædet. De her stole bar præg af rigtig mange års brug, og nu var næste generation klar til at gøre dem til noget særligt igen.

spisebordsstole - renoveret og ompolstret med møbelstof med fugle

Møbelstof med fugle -2

Sæderne er bygget op med fjedre og naturmaterialer. Til slut er det valgte stof monteret, kunden har valgt et flot sort stof med farverige fugle. Som afslutning har vi brugt en sort agraman.

Renovering - afslibning og lakering af spisebordsstole ompolstret med stof med fulgle motiv.

Møbelstof med fugle - 3

Al træet er istandsat inden vi har ompolstret spisebordsstolene. Træet er slebet, bejdset og lakeret.

ombetrækning af stole med trevira CS

ombetrukket med Trevira CS

Ombetrækning af spisebordsstole med Trevira CS møbelstof.

Ompolstring af spisebordsstole med fjedre i sædeet og traditionel polstring i ryggen. Stolene er polstret med slidstærkt uldstof Remix 3 fra Kvadrat.

Ompolstring af spisebordsstole

Disse spisebordsstole har fjedre i sædet og traditionel facon i ryggen. Stolene har fået nye fjedre og så er sædet og ryggen bygget op igen, inden det nye stof er monteret. Stoffet er Remix 3 fra Kvadrat, et slidstærkt uldstof designet af Giulio Ridolfo. Stoffet er monteret med en flot og matchende agraman.

ombetrækning af almuemøbler.

Ombetrækning af nye og gamle møbler

Her er det 2 gamle malede almue stole som vi har ombetrukket. Den gamle polstring er blevet fjernet, så har stolene fået nyt oeko-tex koldskum og betrukket med lækker uldstof Margrethe, som er lavet med 70% genbrugsuld.  Derudover er stolene monteret med pyntesøm.

Hvis du har en eller flere spisebordsstole der trænger til en ombetrækning, ompolstring eller en reparation, så få en snak med os på værkstedet. Du kan også sende en mail med nogle tydelige billeder af dine stole – gerne fra flere sider. Samt et par ord om hvad du gerne vil have lavet ved stolen

send mail til: kc@kc-moebler.dk

har du brug for mere hjælp ?

SOME

følg os på facebook og instragram. Her kan du se nyheder og tilbud, og noget af det vi laver på værkstedet.